Daugaard Biler A/S

København N (kun værksted)

Fuld spænding: Den Nye Opel Mokka – elektrisk og fokuseret

Mokka har som den første i modelprogrammet fået Opels nye ansigt og front-signatur Opel Vizor og interiøret det nye Pure Panel, der integrerer digitale skærme og fysiske knapper til en samlet intuitiv og fokuseret brugerflade. Den er elektrisk, tysk, moderne, kompakt, nem at bruge i hverdagen og ikke til at overse på vejen; den er Opel Mokka.

"Den nye Mokka stjæler rampelyset og vil ændre perceptionen af vores brand. Med Mokka genopfinder vi Opel og introducerer vores design strategi for det næste årti. Den viser alt det som mærket står for i dag og i fremtiden: Mokka er sjov, økonomisk og innovativ. Den er den første Opel, der er elektrisk fra første introduktionsdag og et stærkt eksempel på, at vi tager vores ”Opel goes electric” strategi alvorligt, fortæller Michael Lohscheller, Brand CEO for Opel”.

Mokka er baseret på en ny version af multi-energi platformen CMP (Common Modular Platform). Denne letvægts platform er ekstremt modulær og tilbyder maksimal fleksibilitet under udviklingen af nye køretøjer. Således kan dimensioner, hjulafstand etc. specificeres til det ønskede formål og platformen giver mulighed for at vælge mellem batteridrevet elektrisk motor eller forbrændingsmotorer. Kunden vælger selv. Mokka er udviklet i Opels hovedkontor i Rüsselsheim i Tyskland. Ingeniørerne har i særdelshed haft fokus på at holde vægten nede samt sikre en mere vridningsstabil konstruktion. Mokka har tabt 120 kg ift. forgængeren og på den elektriske version, er man lykkedes vha. den lavtliggende integrerede batterikonstruktion at øge stivheden i chassiset med op til 30%. Resultatet er ikke til at tage fejl af: den nye Mokka bruger markant mindre energi, reagerer hurtigere på feedback i rattet og er sjov og adræt at køre.

Opel goes electric: Mokka-e introduceres fra dag ét

Mokka er den første model i Opels historie, der er elektrisk fra første introduktionsdag. Mokka-e er udstyret med en motor, der leverer 100kW (136 hk) og 260 Nm moment. Føreren kan vælge mellem tre køreprogrammer – Normal, Eco og Sport. For at spare energi og rækkevidde fra det 50 kWt store batteri, er topfarten elektroniks begrænset til 150 km/t. Et 100kW DC hurtiglader system, der gør det muligt at lade op til 80% af batteriet på 30 minutter, er standard udstyr. Opel Mokka-e har en rækkevidde på 322 kilometer ifølge WLTP[1]i Normal køreprogrammet og endnu længere i Eco. Mokka-e kan lade med op til 11 kW og batteriet har 8 års garanti.

Fremtidens Opel-design er her: Opel Vizor og Opel Pure Panel

Den nye Opel Mokka har proportionerne med sig. Selv om den har en marginal længere hjulafstand (+2 mm) end forgængeren, er den 12,5 cm kortere, 10 mm bredere og udhængene for og bag er gjort hhv. 61 mm og 66 mm kortere. Med en længde på kun 4,16 meter og med hjulene placeret i hvert hjørne, gør dimensionerne den lille SUV kompakt og robust at se på. På trods af det kompakte ydre, kan Mokka fragte 5 personer og stadig rumme 350 liter i baggagerummet.

Mokka er også første model udstyret med Opels nye og let genkendelige front ansigt Opel Vizor. Opel-signatur elementer som IntelliLux LED® matrix forlygterne, de vingeformede Opel-signatur LED kørelys samt Opel blitzen i midten, er alle flot integreret i det vandrette Opel Vizor på fronten. Opel Vizor, der er udviklet af Opels designafdelingen med chefdesigner Mark Adams i spidsen, vil komme til at pryde alle fremtidige modeller i 2020’erne.

Denne filosofi fortsætter i interiøret, hvor Pure Panel er det horisontale omdrejningspunkt, og spejler ideen fra Opel Vizor, ved at fokusere og indramme alt det væsentlige ét sted. Luftdyser er skubbet i baggrunden og fremhæver Pure Panel, der overskueligt samler de nyeste teknologier og de mest relevante informationer i et førervendt display mens al irriterende visuel stimuli er fjernet. For at bibeholde den intuitive brugerflade og holde fokus på vejen, har Opel designerne dog bibeholdt essentielle funktioner fysiske, som fx klimakontrollen, så denne ikke skal findes i undermenuer og lignende. En typisk Opel detalje.

Opel demokratiserer innovation: Opel lygteteknologi og high-tech systemer

Den nye Mokka fortsætter Opels strategi om introduktion af ny teknologi til alle segmenter. Den kompakte SUV lander i B-segmentet med topmoderne innovative systemer, der ind til fornylig, kun har været til rådighed i luksusklassen. Opel er førerende inden for lysteknologi og Mokka kommer derfor i alle varianter med den nyeste generation af LED lygter både for og bag. Ligesom i Insignia, Astra og Corsa fås Mokka også med Opels innovative adaptive IntelliLux LED® matrix lygter, der sætter standarden i klassen. I Opel Mokka består matrix lygterne af i alt 14 enheder. Baglygterne nyder godt af den nye LED teknologi, der har gjort det muligt at designe ekstra tynde baglygter, der fremhæver kvalitetsfornemmelsen af bagenden. Mokka kan også fås med (Advanced Cruise Control), der automatisk justerer fart og bremseafstand til bilen foran mens den aktive vejbaneassistent holder Mokka i midten af vejbanen. Der ud over er elektrisk parkeringsbremse og skiltegenkendelse standard mens 180 graders panorama bakkamera kan tilkøbes.

Ergonomiske sæder – en Opel specialitet

Gode og støttende ergonomiske sæder er en Opel specialitet. Flere slags multijusterende ergonomiske sæder vil være at finde i Mokka. Sportslige alcantara sæder samt klassiske lædersæder er normalt ikke forventelige optioner i B-segmentet, men kan tilvælges i Mokka.

Multimedie systemet er kompatibelt med Apple CarPlay og Android Auto og fås i en 7 tommer farveskærm eller i den større 10 tommer højopløselige skærm, der begge er integreret i det nye Pure Panel. Der er mulighed for at tilkøbe trådløs opladning af mobiltelefonen og diverse online hjælpefunktioner som OpelConnect, LIVE navigation og eCall, vil også være en mulighed.

Mokka forventes at være i handelen i Danmark i begyndelsen af 2021. Ud over en elektrisk version, vil Mokka blive tilbudt med brændstoføkonomiske diesel- og benzinmotorer.